Gorm Danebod - Not Thyra Danebod

(See my blog entries about Gorm and Thyra from June 2009, where the following has been entered in both English and Danish)

Det ser for mig ud som om forklaringen paa tilnavnet ‘bót’ er fundet!
Problemet med ordet ‘bót’ er, at man er blevet taget ved næsen af både Saxo og Aggesen. Det er et typisk eksempel paa et ‘ledende udsagn’, da begge d’herrer tillagde Thyra denne betegnelse, og man identificerede ordet ‘bót’ med betydningen af en glose, ‘but’, der først kendes 300 år senere, i stedet for at læse glosen som ‘bøt’. Man har forgæves ledt efter ‘bót’ på andre runesten, men i betragtning af det begrænsede kildemateriale og indskrifternes knaphed er det vel ikke mærkeligt, at søgningen har været resultatløs. Smigeren er åbenbar, men er det ikke lidt tamt at oversætte ‘bót’ med at forbedre, bøde, hjælpe?
Det mener Johan Lange i Kuml 1982-83, p.213-17 i hvert fald.
Et af problemerne er runen 'U'

Den kan læses som både U, Y, Ø, O.
Hvis man derfor sammenligner med de normale vokalændringer som f. eks. ‘thusi’ til ‘thausi’, der er kendt i runesproget og som videre overgår til ø (laukar bliver til løg paa Dansk), så er parallellen ‘baut’ til ‘bøt’ nærliggende.
‘Bauta’ betyder ‘at slå’ på Old Nordisk, jvfr. Bautasten, med den opr. betydning ‘slagsten’.
I al korthed: Tilnavnet ‘bøt’ bør oversættes til ‘den der slår’, eller ‘en særdeles stærk mand’ – jvfr. andre slående navne som Karl Martel (hammer), Erik Thexla (økse) og Sigmundr Spærr (spyd).
Tilføjelsen 'il' angiver i ON instrumentalis formen, altsaa 'bautil', hvilket saa ændres til 'bøtil' og derefter med blødgørelsen af 'd' til 'bødel' - - en meget 'stærk' mand; et ord alle kender i dag!

Et andet problem er hvor meget Aggesen og Saxo TROEDE de vidste.
Oprindeligt har man i 940’erne udmærket forstået hvem der var den ‘stærkt slående’ – men i de følgende 250 år ændrede sprogbrugen og overleveringen sig, nok til at ‘bøt’ blev til ‘but’ og hægtet på Thyra.

Der er efter min mening ingen tvivl mere:
Det er Gorm der er ‘Tanmarkar bøt’
Kulturelle, sproglige og logiske og overvejelser vedr. indskriftsformerne på runesten peger alle i same retning.