Introduktion til Daner-Studiet (Dansk)

Jeg har længe haft lyst til at kombinere min arkæologiske interesse med noget historisk og samtidig tage midler i brug, som ikke altid passer i de professionelle akademikeres kram.
Sagaer og tidlig heltedigning, for eksempel.
Der er en tendens til at afskrive værdien i Bjowulf kvadet, Vølvens Spådom og Hervarar saga, for eksempel.
Men hvorfor dog?

Historikere har ofte antydet, at der kunne være en kerne af relle hændelser gemt i de gamle sagn og kvad. Men derfra, og så til metodisk og alvorligt at grave i literaturen med det formål at ekstrahere denne sandhed, det har for det meste været betragtet som risikofyldt ud fra et videnskabeligt sysnspunkt. Det er derfor forfattere og amatører, snarere end fagarkæologer og historikere, der har vovet sig ud på en sådan færd. Nu er der imidlertid så meget arkæologisk jernalderviden på bordet, at man kan begynde at tage de personer, der tidligere blev hånliggjort, alvorligt. Forfatteren Peter Grove er et godt eksempel. Dette har gjort vor oldtidsliteratur til en kulturhistorisk realitet, og dermed er der åbnet for seriøs forskning i heltedigningen.

Det kan da godt være, at 95% af den digtning vi har fået overleveret gennem f.eks. Snorres Eddaer, er ren underholdning og at heltefortællinger, som udspillede sig bredt i jernalderens Europa, stort set er digt, men hvis bare de sidste 5% kunne give os et fingerpeg til at forstå samtiden, kulturen, personerne og måske endda finde ud af hvor vi egentlig stammer fra, ville det så ikke være en gevinst?

De Romerske, Byzantinske og Græske historikere vidste for lidt om, eller var simpelthen uinteresserede i, hvad der foregik i Nord Europa. Det var for langt væk.
Men ind imellem deres egen lokalhistorie smutter så i ny og næ et par bemærkninger, som vi kan bruge til at berige den mangelfulde viden om os selv. Betænk blot Jordanes totalt forvrøvlede 5 ord om Herulerne og Danerne! Men hvis Goterne er vore forfædre, så bliver Theoderic, Didrik af Bern, Ermanrik og mange andre pludselig enormt vigtige. Hvis man sammenholder dette med de overleverede remser, drapaer og sagaer, åbner der sig en verden, der godt nok er svær at tyde, men som fortjener et forsøg!

Arkæologi i dag er heldigvis ikke kun fokuseret paa gummistøvler, mudder og “skovlen efter knoglen”. Det er en videnskab, der allerede i mange år har vundet betydeligt ved at indlemme en bred, tværfaglig og videnskabelig metode. De første spæde skridt i den retning skete via pollenanalyse, dendrokronologi og C14 datering. Med thermoluminiscens, avanceret kemisk præservering og geofysisk jord-radar er de videnskabelige grænser igen skudt længere frem. Interessen er tydeligt flyttet fra genstandsindsamling til grænseområder som klimatiske, biotopiske og kulturelle studier – og fremtiden har mere i posen.

Desværre er sammenligningen med den potentielle værdi i sagn og digtning stadig et område, der rynkes på næsen af. Adskillige forsøg på at sprede lidt lys i fortidens mørke er dømt til, i bedste fald, at blive temmeligt begrænsede, hvis man på forhånd afskriver sagnenes værdi som andet end fortællekunst og poesi.
Man behøver blot at søge på internettet for at få dette snæversyn bekræftet.
Det er klart, at når man bevæger sig ind i poesiens område, så er man på gyngende grund, da normale videnskabelige metoder ikke altid er mulige. Men det er forbløffende hvor langt man kan komme ved at sammenholde forskellige kilder og derefter tilføje lidt kritisk sans, sund fornuft og general viden om kulturforholdene i jernalderen. Traditionelle arkæologiske metoder kan også understøtte, eller eliminere, de mere esoteriske teorier, efterhånden som fundene forøges.

Så kan det da godt være, at vi kun kommer 10 skridt nærmere og aldrig helt til bunds i gåderne, men det er vel også en fremgang? Og spændende? Vil vi nogensinde få at vide om det var Raedwalds grav vi fandt i Sutton Hoo? Om han havde noget at gøre med Hengist og Horsa, eller om Geaterne, Getae, Gautae og Danerne var de samme?
Jeg tror vi har godt af ikke at finde alle svarene. Der skal være noget til at kildre vores nysgerrighed, så livet stadig har både gulerod og pisk!

Over de næste år vil jeg forsøge at finde min egen personlige “holy grail”: Hvem var Danerne og hvor kom de fra?
Som et minimum bliver jeg vel lidt klogere og kan tilføje endnu en lyssøjle til mit livs erfaringer.